Log på Forside Hjælp
Vækstlys optimering - DynaLight Web 

DynaLight Web beskriver vækstlys optimeringen således:

Ved hjælp af DynaLight Web kan danske gartnerier nu ganske gratis analysere, hvad deres el-udgifter vil være, hvis de bruger priselastisk kunstlysstyring.

DynaLight Web sammenligner el-prisen for et konkret produktionsforløb med el-prisen for et tilsvarende produktionsforløb, hvor der anvendes priselastik kunstlysstyring. Sammenligningen baserer sig på historiske klimadata, som det enkelte gartneri selv skal oploade. Gartneriet forbliver anonymt, da de oploadede data ikke indeholder nogen informationer om deres oprindelse.

Priselastisk kunstlysstyring beregner hvornår og hvor længe, der skal tændes for kunstlyset i væksthuset, for at et ønsket mål for plantevæksten kan nås til den lavest mulige el-pris. Som udgangspunkt i beregningen sættes det ønskede mål for plantevæksten til 100% af den fotosyntesesum, der blev opnået ved brug af kunstlys i de historiske klimadata. I de tilfælde hvor de historiske klimadata viser, at kunstlyset har været tændt døgnet rundt, kan man evt. reducere målet for fotosyntesesummen til 90% og dermed se, hvad den tilsvarende procentvise besparelse i el-udgiften ville være.

Gå til Dynalight WEb ved klik HER



DynaLight Web er produceret på baggrund af resultater fra forskningssamarbejdet mellem Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet, og Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus Universitet.

Udviklingen af DynaLight Web er delvist finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Energi Invest Fyn A/S, Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget, samt Energi Fyns Udviklingsfond.

GreEner.dk under GartneriRådgivningen  - Hvidkærvej 29 - 5250 Odense SV - Tlf: +45 87405000 - Fax: +45 65926917 - Email: