Log på Forside Hjælp
Gartnertidende


Gartner Tidende er medlemsblad for Dansk Gartneri

Læs mere om Gartner Tidende ved at klikke her

Bestil direkte levering af bladet
Se her
Holland: "Ny klimastyring" kan bruges i eksisterende gartnerier. 

15.10.2010 Holland:
"Ny klimastyring" kan bruges i eksisterende gartnerier.

Hollandske forsøg med dyrkningskonceptet "Het Nieuwe Telen" (som betyder "den ny dyrkningsmetode") kører nu på 2. år med gode resultater, i Wageningen UR’s forsøgsafdeling i Bleisweik.

Styring går ud på at spare op til 30-50% energi ved nye styringsmetoder og ny teknik. I forsøgene har man ved hjælp af simuleringsprogrammet KASPRO beregnet den potentielle besparelse ved det tilrettelagte forsøg. I forsøgene indgik primært følgende parametre:

1. Brug af energigardiner i to- eller tre-delte anlæg (potentiale 15%)
2. Affugtning ved indbæsning af udeluft (potentiale 15%)
3. luftbevægelse (vifter / blæsere)
4. dynamisk klimastyring (potentiale 5%)
5. befugtning (højere luftfugtighed / afkøling)

Besparelsespotentialet er forskellig fra kultur til kultur, ud fra de muligheder der er i forhold til nuværende, normal dyrkning og klimastyring. Der er mest væksthusgrønsager og snitblomster der er lavet forsøg med, men også potteplanter indgår i forsøgene. Se en liste over kulturerne og forsøgene på hjemmesiden via menupunktet ”Oplev klima”, vælg ”følg energiforbrug i Holland”.

Snit-kulturer - Gerbera.
Energiforbruget har i 2009 opsummeret været lidt højere end det beregnede mål, men stadig langt mindre end "normalt forbrug".  Her i 2010 har produktionen i august-september været højere, men energiforbruget har foreløbigt også været noget over forsøgsprognosen. Resultaterne opnås i 2010 forsøget på følgende måde:

1. 3-delt gardindanlæg med XLS 14F, XLS 10 Ultra og XLS obscura WB/BW
2. Affugtning ved indblæsning af udeluft, hvor luften fordeles med plastictuber med huller.
3. Dynamisk klimastyring med lavere temperatursætpunkt og højere ventilationssætpunkt.

Væksthusgrønsager - Tomat
Resultaterne ved brug af "Den ny dyrkningsmetode" til tomatproduktion har været rigtig gode, med energibesparelse uden udbyttetab. Resultaterne fra dette forsøg (og det tilsvarende fra 2009) kan også ses ved at følge ovenstående link. I tomaterne 2010 var styringen følgende:

1. Gardiner, 2delt anlæg med XLS 10 + XLS 18. XLS10
2. Affugtning ved indblæsning af udeluft / tuber.
3. Dynamisk klimastyring.

Potteplanter
De resultater, der er mest fokus på er som nævnt væksthusgrønsags- og snitkulturer. Nu er der også igangsat forsøg med ”Den ny dyrkningsmetode” til potteplanter (flere arter). Her går forsøget ud på:

1. Dynamisk styring med lavere temperatursætpunkt og højere ventilationssætpunkt.
2. Hurtigere vækst ved begrænsning af skygning (mere lys - mere vækst) og højere RH.

Læs mere om "Het nieuwe telen" i GartnerTidende nr. 17 2010 (4. november).

GreEner.dk under GartneriRådgivningen  - Hvidkærvej 29 - 5250 Odense SV - Tlf: +45 87405000 - Fax: +45 65926917 - Email: