Grøn og Sort energi fra Fynsværket
I Landbrugsavisen den 1.3.2010 er er der en kort notits om halm eller kul afbrænding på Fynsværket, som udstiller gartnerierhvervet som mindre grøn, men den udstiller også den skævvridning, som energiafgiftssystemet kan give.
Der skrives:
Gartnere vil ikke have halmvarme
gartnere foretrækker sort energi frem for grøn, for ellers kan de ikke trække energiafgifterne fra. Halmvarme er grøn energi og populært i mange kredse, dog ikke blandt alle. Gartnere vil hellere have energi fra kul. "Så kan de trække energiafgifterne fra og dermed få lavere produktionsomkostninger og konkurrere med hollænderne," siger Klaus Winther Hansen, kraftværkschef på Fynsværket, der både fyrer med halm og kul.
Fynsværket har været nødt til at bruge 35 mio. kr. på et knudepunkt, så de kan fordele grøn og sort varme efter kilde, når den skal ud til forbrugerne. "Det er jo egentlig noget pjat," siger han. Fynsværket brænder 270.000 ton halm årligt
GreEner.dk under GartneriRådgivningen - Hvidkærvej 29 - 5250 Odense SV - Tlf: +45 87405000 - Fax: +45 65926917 - Email: